preload loader
Christian Dalmose tror ikke på sit holds chancer mod AGK.

Christian Dalmose tror ikke på sit holds chancer mod AGK.

Foto: Henning Bagger © Scanpix

 

Ajax-træner: Vi er chanceløse mod AG

04. feb. 2012 09.24 Håndbold

Klichéen fortæller, at i sport kan alt ske, så længe bolden er rund.

Men træneren for Ajax Københavns håndboldherrer, Christian Dalmose, tror ikke et sekund på, at hans spillere har en chance for at vinde, når de lørdag eftermiddag møder AG København i semifinalen i Final4 - håndboldens pokalturnering.

- Vi laver ikke sensationen. Det er en ting, der er 100 procent sikker. Men vi kan forsøge at slippe helskindet fra det. Vores unge spillere kan få en god oplevelse og lære af modstanderne, siger Christian Dalmose.

Hans mandskab har tabt 10 af 18 kampe i den næstbedste håndboldrække, og derfor bliver det næppe den største udfordring, det stjernebesatte AG København med tre danske europamestre på holdet har stået over for.

Og Dalmose, der har en fortid som træner for flere af damehåndboldens absolutte topklubber, ved, at der er grænser for, hvor store sensationer man kan tillade sig at tro på i håndboldsporten.

- Når et storhold, som AG jo er, stiller op mod et hold, der ligger langt under dem selv, så ved spillerne godt, de vinder. Jeg vil ikke sige, de tager let på kampen, men de ved, at de skal nok vinde, forklarer han.

For spillerne i den gamle hovedstadsklub skal kampen bruges til at suge erfaring til sig, mener træneren.

- Sportsligt har vi ikke så meget at gøre, men det er vigtigt for klubben, at vi er med. For mange af spillerne bliver det en fantastisk oplevelse. Det bliver første gang, de kommer til at være på tv og spille for mange mennesker, siger Christian Dalmose.

- Sådan er det jo med pokalturneringen, at det behøver ikke være de fire bedste hold, der er i semifinalen. Der skal være plads til, at man kan være både gode og heldige med lodtrækningen, tilføjer han.

Ajax slog i kvartfinalen 1. divisionskollegerne Vejle Håndbold.

/ritzau/

Send eller anbefal link

 

Ugens mest læste

Touray: Nu er det slut - måske

21. maj 2012 22:04

Josephine Touray stopper håndboldkarrieren. Hun afviser dog ikke endnu et comeback, hvis FIF sender bud efter hende i løbet af næste sæson.

 

Ugens mest læste

Randers-kvinder tog DM-guldet

Randers vandt det danske mesterskab i kvindehåndbold for første gang med en overbevisende udesejr over Viborg.

 

Ugens mest læste

Finalister sure på DHF og TV2

17. maj 2012 13:08Liga kvinder

Trænerne fra Randers og Viborg langer ud efter DHF og TV2, fordi DM-finalerne ligger for tæt på hinanden. - Latterligt, siger Jan Leslie.

 
 

Flere Håndbold-historier

 
 

Aktuelt lige nu...

Her er TV-planen for onsdag aften

(12:18)

Gulddysten i Superligaen bliver afgjort onsdag aften. Her kan du se, hvilke tv-stationer der sender kampene (eller vælg den enkle løsning: Lyt med på P3).

 

Kinesisk tv-spot sammenligner EM med krig

(09:39)

I et reklamespot for en kinesisk tv-station bliver Big Ben og Eiffeltårnet bombet, mens der bliver spillet fodbold. Alt sammen for at reklamere for fodbold-EM.

 

Stem på rundens mål

(22:14)

Der blev kun scoret 13 mål i næstsidste runde af Superliga-sæsonen, men der var til gengæld flere deciderede perler imellem.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Håndbold > 02 > 04

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.