FCK Håndbold vil ikke lade Mette Sjøberg og Christina Pedersen deltage i to ekstra træningssamlinger med landsholdet.

Mette Sjøberg skifter til sommer til Ikast og skal ikke spille mere for FCK i denne sæson. Alligevel får hun ikke lov til at trække i landsholdstrøjen den 22. og 28. april.

Foto: Lea Meilandt Mathiesen © Scanpix

 

Skrevet af: Jens Gjesse Hansen/Ritzau

 

FCK blokerer landsholdsspillere

22. apr. 2008 09.05 Landshold kvinder

Selv om de ikke skal spille flere klubkampe i denne sæson så vil FCK Håndbold ikke lade Mette Sjøberg og Christina Pedersen deltage i de to ekstra træningssamlinger for kvindelandsholdet, som landstræner Jan Pytlick indkaldte til mandag.

FCK forklarer det med, at klubben følger de internationale regler, og stiller spillerne til rådighed for landsholdet i 52 dage i hver sæson. På et møde i april bad Pytlick klubtrænerne om at få yderligere to dage med spillerne, og det sagde klubberne umiddelbart ja til.

Men nu har FCK trukket i land.

- Vi har også sagt nej til den tyske og svenske landstræner. Vi bliver nødt til at følge reglerne, og de forskellige landshold har i forvejen haft spillerne mere til rådighed, end de har krav på. Og jeg vil ikke forskelsbehandle ved at give mine danske spillere mere fri, men ikke de tyske og svenske, siger FCK Håndbolds sportsdirektør, Thomas Hylle, til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Han afviser, at der er tale om en politisk manifestation i en tid, hvor der er forhandlinger om, hvorvidt klubberne i fremtiden skal have dispensation for at udlåne spillere til landsholdene.

Pytlick lever med beslutningen
Jan Pytlick siger, at han lever med FCK's beslutning, som han dog er ærgerlig over.

- FCK er i sin gode ret til at sige fra. Det kan jeg ikke gøre noget ved. Men jeg ville da helst have haft Mette og Christina med i de to træningspas. For et år siden så jeg, at nogle af spillerne ikke havde spillet nok håndbold op til kvalifikationskampene mod Ukraine, hvilket kunne ses på deres præstation. Derfor vil vi gerne gøre tingene bedre denne gang, siger Pytlick til Jyllands-Posten.

Han har indkaldt landsholdet til to ekstra træningspas i Randers den 22. april og i Viborg den 28. april. Samlingerne skal bruges som opvarmning til de to EM-kvalkampe mod Tyrkiet den 1. og 6. juni.

Pytlick har ikke udtaget nogen erstatning for Sjøberg, men på målvogterposten deltager Bente Højmark Andersen fra KIF Vejen nu i begge samlinger.

 

 

Send link til:

 

Ugens mest læste

Ulrik Wilbek forudser dårlig EM-finale

27. jan. 2010 12:42

Forsvarene i EM-turneringen har spillet sig op, og derfor bliver spillerne alvorligt slidt. Ulrik Wilbek frygter dårlig finale på grund af manglende hviledag.

 

Ugens mest læste

Wilbek: Vi er bare ikke bedre

Landstræner Ulrik Wilbek indrømmede efter 23-27-nederlaget til Kroatien, at Danmark ikke havde fortjent at komme i EM-semifinalerne.

 

Ugens mest læste

Kroatiens træner siger op i vrede

27. jan. 2010 16:10Håndbold

Kroatiens håndboldherrer står uden træner efter EM. Lino Cervar har sagt sin stilling op midt under EM-slutrunden.

 
 

Nyheder på /MinSport

Klubber, forbund og atleter skriver nyheder direkte på dr.dk/minsport

 
 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Håndbold > Landshold kvinder

© Copyright DR 2010. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.