Danmark blev kørt over af Ukraine
11. dec. 2008 20.07 Landshold kvinderDanmark fik en ordentlig omgang øretæver på 30-25 af Ukraine, der satte tingene på plads i første halvleg, hvor det danske forsvar var lige så hullet som et termitbo.
Efter 14 minutter havde Ukrainerne scoret 13 mål, så stillingen var 13 -9. Jan Pytlick tog en time out, men det blev det kun værre af. Ukrainerne gik på 18-10, før Danmark fik reduceret til pausestillingen 12-18.
I anden halvleg fik Danmark mere greb om tingene, og selvom Ukrainerne i perioder scorede efter behag, så lykkedes det lige så stille Danmark at æde sig ind på Ukrainerne. Således var stillingen med tre minutter igen 28-25 med bolden på danske hænder. Danmark forsøgte i en desperat slutspurt at spille uden målmand, men et sløset skud af Rikke Skov og et brændt straffekast fra Katrine Fruelund gjorde det forgæves, og kampen sluttede altså 30-25 til Ukraine.
Dagens resultater betyder, at Danmark slutter turneringen som nummer 11. Det er en tangering af det dårligste danske resultat nogensinde.