Storsejr til FCM i topkamp
21. feb. 2012 21.10 Landshold kvinderFCM meldte sig for alvor ind i kampen om de øverste pladser i kvindernes liga, da de vandt med 30-21 hjemme over Team Tvis Holstebro.
De to hold startede nervøst og fulgtes ad til stillingen 4-4 efter 13 minutter. Herefter tog hjemmeholdet teten, og midtjyderne scorede fem gange i træk mod slutningen af halvlegen, så de kunne gå til pause med en føring på 14-8.
FCM udbyggede til 17-9 og afgjorde dermed reelt kampen. Team Tvis Holstebro fik dog hentet lidt ind igen og nåede op 18-13.
Midtjyderne trak fra på ny og sikrede sig en fortjent sejr på 30-21.
Trine Troelsen var kampens store oplevelse, og landsholdsspilleren blev også kampens topscorer med sine otte mål.
FC Midtjylland-Tvis/Holstebro 30-21 (14-8)
FC Midtjylland: Trine Troelsen 8 (1), Nycke Groot 5, Gitte Brøgger Led 3, Debbie Bont 3, Trine Østergaard 3, Linnea Torstenson 2, Susan Thorsgaard 2, Cecilie Woller 2, Line Jørgensen 1, Fie Woller 1.
Tvis/Holstebro: Ann Grete Nørgaard 5 (5), Mette Gravholt 4, Louise Burgaard 4, Anna Lörper 3, Kristina Kristiansen 2, Katrine Heindahl 1, Rut Jónsdóttir 1, Thorey Rosa Stefansdottir 1.