preload loader
Ulrik Wilbek slår klart fodboldlandstræner Morten Olsen i popularitet.

Landstræner Ulrik Wilbek har eksperimentet meget med et offensivt 3-3-forsvar i optakten til EM. Men indtil videre har det haft svingende succes ved slutrunden.

Foto: Ognen Teofilovski © Scanpix

 

Skrevet af: /ritzau/

 

Offensivt forsvar til eksamen mod Island

22. jan. 2010 18.56 Landshold mænd

De danske håndboldherrer fik ros for at stå godt i forsvaret i sejren over Serbien. Men der er fortsat enkelte sprækker i bolværket.

Især virker det offensive 3-3-forsvar ikke til at være helt på plads. Alligevel har landstræner Ulrik Wilbek holdt fast i det, hver gang Danmark har spillet en mand i undertal.

Det har flere gange resulteret i meget lette scoringer imod Danmark.

- Vi plejer at have bedre styr på det. Men ind imellem kan det smutte, siger Kasper Nielsen og uddyber:

- I den første kamp mod Østrig, synes jeg, vi havde rimelig succes med det. Mod Serbien var der to sekvenser, hvor de fik et mål og derefter et straffe. Så det var vi nødt til at ændre lidt i anden halvleg. Men generelt synes jeg, det er et en god måde at lægge pres på modstanderne, så de ikke får lov at trække tiden, siger forsvarsklippen Kasper Nielsen.

Stregspiller Michael V. Knudsen forklarer, at 3-3-forsvaret er noget, Danmark prøver at udfordre modstanderne med.

- Nogle gange kikser det, og når det kikser, ser det meget dumt ud, for så er modstanderen ofte helt fri. Mod serberne var vi lidt for passive, og de fik lov til at få bolden alt for tæt på vores målfelt, og så er det svært at holde dem fra scoringer.

- Vi skal være mere aggressive, og vi skal være fuldt koncentrerede, for ellers kan vi ikke dække 3-3-forsvaret. Det er vigtigt, at vi hele tiden er forudseende og fremme at tackle, for kommer modstanderne først en halv meter bag os, så er vores forsvarspillere solgt. Det kiksede vi et par gange mod Serbien, erkender Michael V. Knudsen.

Men taktikken mod Island i lørdagens sidste kamp i det indledende gruppespil kan ende med at blive anderledes traditionel.

- Det er måske ikke det bedste at dække op på den måde mod Island, fordi islændingene er så hurtige mand mod mand. Så skal vi måske tilbage i en 6-0. Vi skal bruge det offensive 3-3-forsvar på de rigtige tidspunkter, siger Michael V. Knudsen.

Send eller anbefal link

 

Ugens mest læste

Kasi-Jesper forlader Rhein-Neckar Löwen

7. feb. 2012 16:41

Jesper Nielsen fratræder med øjeblikkelig virkning sit job som bestyrelsesformand i Rhein-Neckar Löwen. Dermed sadler Niklas Landins kommende klub om.

 

Ugens mest læste

Profil forlader AG København

Den islandske venstrefløj Gudjun Valur Sigurdsson skifter efter denne sæson fra AGK til THW Kiel på en to-årig kontrakt.

 

Ugens mest læste

Klavs Bruun får comeback i aften

8. feb. 2012 16:00Liga mænd

Det er næsten to år siden, Klavs Bruun Jørgensen sidst spillede håndbold på højt niveau, men onsdag gør han comeback, når Nordsjælland får besøg af Mors-Thy.

 
 

Flere Håndbold-historier

 
 

Aktuelt lige nu...

Klumme: Den skøre italiener!

(10:13)

Der er - næsten - ikke et ord om Capello og Redknapp i fredagens klumme om engelsk fodbold. I stedet kan du læse en masse om Paolo Di Canio.

 

Carlsen håber Pless finder formen

(21:07)

Kaptajn Kenneth Carlsen udråber Slovenien til favorit men håber, at Kristian Pless kan finde sin gamle form, når det går løs i Davis Cup.

 

Video: Verdens største bokser er dansk

(21:26)

Fredag præsenteres Morten Poulsen som professionel bokser. Med sine 219 cm. er han verdens største.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Håndbold > Landshold mænd

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.