Josephine Touray

Josephine Touray bliver alligevel ikke navnesøster med Emiliya Turey på fløjen i FCK i næste sæson.

Foto: DR Sporten © DR Sporten

 

Skrevet af: Jens Gjesse Hansen

 

Josephine Touray stopper i FCK

22. apr. 2008 10.23 Liga kvinder Opdat.: 22. apr. 2008 14.07

Fløjspilleren Josephine Touray forlader FCK Håndbold efter denne sæson og bliver dermed ikke en del af det hold, som Anja Andersen stiller sig i front for efter sommerferien.

- Jeg stopper, fordi der kommer en kæmpestor trup med den nye træner. For mig har det været vigtigt at komme til at spille et sted, hvor jeg er lidt mere sikker på min plads. Efter at jeg har været ude med en skade hele denne sæson, har jeg fundet ud af, hvor meget håndbold betyder for mig, og jeg vil rigtig gerne spille, når jeg kommer tilbage. Og derfor følte jeg i min mave, at det var en bedre løsning at komme til et sted, hvor jeg bliver førstevalg, siger Touray til Ritzau.

Hun har allerede en ny aftale med en anden Toms-liga klub på plads, men vil endnu ikke sige, hvilken det drejer sig om.

- Jeg tager på ferie om en uge, og inden da er det besluttet, hvor jeg skal spille. Jeg har ikke skrevet under på noget endnu, men jeg regner med en toårig kontrakt. Jeg er slet ikke færdig med håndbold og vil også gerne fortsætte på landsholdet. Hvor længe afhænger af, hvordan kroppen reagerer, og om jeg løber ind i en ny skade, men der er EM i Danmark i 2010, og det vil jeg rigtig gerne med til, siger hun.

28-årige Touray har spillet 51 kampe for FCK, siden hun for tre sæsoner siden skiftede Ikast ud med hovedstaden. I denne sæson har hun haft knæproblemer og har ikke spillet siden i efteråret. Hun forventer dog, at hun er klar til at spille igen om en måned.

I FCK-lejren bekræfter den kommende direktør, Thomas Hylle, at der ikke er noget dramatik i bruddet.

- Vi skilles som venner, og vi synes fortsat, vi har en god og bred trup. Vi er blevet enige om at ophæve kontrakten, og yderligere kommentarer har jeg ikke, siger Thomas Hylle til Ritzau.

Send link til:

 

Ugens mest læste

14 ja, 1 nej og 1 måske til Wilbek

31. jan. 2010 16:39

Landstræner Ulrik Wilbek kan i fremtiden regne med hjælp fra 14 ud af 16 mand i EM-truppen. Hvidt er færdig med landsholdet, mens Lars Jørgensen er i tænkeboks.

 

Ugens mest læste

Kasper Hvidt ville være fortsat, hvis...

Hvis Danmark havde vundet over Kroatien i den sidste puljekamp ved EM og nuppet en medalje, var Kasper Hvidt ikke stoppet på landsholdet.

 

Ugens mest læste

Wilbek advarer mod Schmid

31. jan. 2010 15:06Landshold mænd

Ulrik Wilbek forventer, at Danmark kan slå Schweiz og kvalificere sig til VM, men advarer mod en spiller fra Bjerringbro-Silkeborg.

 
 

Nyheder på /MinSport

Klubber, forbund og atleter skriver nyheder direkte på dr.dk/minsport

 
 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Håndbold > Liga kvinder

© Copyright DR 2010. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.