Henry: Vi kan nå langt
04. sep. 2010 16.31 Liga kvinderDet store smil var fremme hos en af Viborgs rutinerede kort Henriette Mikkelsen, da Viborg efter en rodet start fik vendt kampen og hevet en sejr hjem over rivalerne fra FC Midtjylland i sæsonens første kamp i Håndboldligaen.
- Vi fik en skidt start. Først halvleg var pinligt ringe, men vi fik løst det ok i anden halvleg. Vi brændte jo 100 chancer, men stod godt i forsvaret og blev bare ved, sagde fløjen til TV2 efter kampen.
Viborg har mistet den største profil af alle Bojana Popovic og måtte også undvære Rikks Skov, der har brækket tommelfingeren. Alligevel var der andre rutinerede som Grit Jurack og Cristina Vazaru til at tage over.
- Vi har haft en god trup de sidste tre år, som er blevet splittet. Nu skal noget nyt bygges op, så det var vigtigt for os med en sejr. Jeg håber og tror, vi kan nå rigtig langt, hvis vi kan undgå skader, sagde Henriette Mikkelsen.
Mere markant var manglen på rutine hos FC Midtjylland, der udover at have mistet Gro Hammerseng og Katja Nyberg måtte undvære Lærke Møller, der var ude på grund af en overbelastet hæl.
- Det gør rigtigt ondt. Vi spillede en stor første halvleg og fik lukket godt ned. Jeg synes, det var ufortjent og os, der skulle have fået de to point. Men til sidst var vi lidt for tætte og løb tør for ideer, sagde Trine Troelsen til TV2.
Trods nederlaget ser hun lys forude.
- Jeg er meget fortrøstningsfuld. Når vi får Lærke tilbage, kan det kun gå en vej.