Lars Krogh på vej til BSV
31. maj 2007 08.41 Liga mændLars Krogh Jeppesen forlader den tyske storklub Kiel to år før tid, og meget tyder på, at den 28-årige storskytte fortsætter sin karriere i Bjerringbro/Silkeborg.
I følge B.T. har BSV simpelthen givet det bedste tilbud rent økonomisk.
- Det er rigtigt, at vi er enige om en kontraktophævelse, men jeg mangler altså en vigtig underskrift fra Kiel, før jeg tør tro på,at de også holder, hvad vi har talt om, siger Lars Krogh Jeppesen til avisen.
B.T. mener at vide, at den høje dansker allerede har skrevet slutseddel om køb af et hus i Silkeborg, men det afviser den tidligere landsholdsspiller.
- Jeg har set på hus i Silkeborg, men det har jeg altså også gjort i Svendborg, siger Lars Krogh til avisen - og antyder dermed, at GOG/Svendborg også kan være inde i kapløbet om den tidl. Barcelona-spiller.