Debut og sejr til Landin
07. feb. 2010 17.53 Liga mændLandsholdsmålmand Niklas Landin fik sin debut for topholdet Bjerringbro/Silkeborg, da holdet på udebane besejrede Nordsjælland Håndbold med 28-25 efter en pauseføring på 16-11.
Jyderne, der var uden skadede Mads Nielsen, var dog langt fra suveræne og blev blandt andet i slutfasen presset, da føringen var ved at blive sat over styr.
Bjerringbro/Silkeborg ligger nummer et med 33 point, mens nærmeste forfølger er FCK med 25 point.
I den anden ende af rækken vandt Mors/Thy 28-23 over TMS Ringsted.