Canada slået af Slovakiet ved VM

Efter en dramatisk kamp vandt Slovakiet 4-3 over Canada i den første kvartfinale ved VM i ishockey.

Canada er overraskende færdig ved VM i ishockey, efter i kvartfinalen at have tabt til 3-4 til Slovakiet i Helsinki.

Canada havde ellers vundet sin indledende gruppe, blandt andet efter en sejr over Slovakiet, der blev nummer fire i gruppen.

Slovakkerne scorede kampens sidste mål få minutter før afslutningen på tredje periode, da Michal Handzus sendte pucken i mål.

Kort forinden havde Canadas Ryan Getzlaf begået en svinestreg, som kostede ham fem minutter i straffeboksen.

Slovakiet førte 2-0, men canadierne kom stærkt tilbage og scorede tre mål på stribe.

I semifinalen skal Slovakiet møde enten Sverige eller Tjekkiet.

Canada-Slovakiet 3-4 (1-2, 2-0, 0-2)

Mål: 0-1 Tomas Kopecky, 0-2 Miroslav Satan, 1-2 Evander Kane, 2-2 Jeff Skinner, 3-2 Alexandre Burrows, 3-3 Milan Bartovic, 3-4 Michal Handzus

Udvisninger: Canada 1 x 20 + 5 min. og 3 x 2 min., Slovakiet 3 x 2 min.

Tilskuere: 11.568.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Sporten med dig

    Få dagligt nyt fra DR Sporten.

    Vis alle nyhedsbreve