preload loader
Kronprins Frederik

Kronprins Frederik

Foto: Annelene Petersen © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Kronprins dropper aftale med DIF

17. mar. 2010 10.41 OL

Kronprins Frederik har endnu ikke deltaget i et eneste bestyrelsesmøde hos Danmarks Idræts-Forbund (DIF), efter at kronprinsen i oktober sidste år blev valgt ind i den internationale olympiske komité (IOC).

Planen var ellers, at det nyvalgte danske IOC-medlem skulle deltage i mindst ét bestyrelsesmøde i kvartalet, så kronprinsen kunne høre DIF's diskussioner om doping og andre emner i den internationale sportsverden.

DIF-formand Niels Nygaard siger til Morgenavisen Jyllands-Posten om kronprinsens fravær:

- Det har ikke passet ind i hans kalender.

Ifølge avisen har der været fem bestyrelsesmøder, som kronprinsen kunne have deltaget i. Ved tre af møderne havde kronprins Frederik andre opgaver at varetage, mens det ifølge avisen ikke var tilfældet ved de seneste to møder i februar og marts.

Kronprinsen har i stedet for haft fokus på at få de unge involveret mere i idrætten, hvilket er en af kronprins Frederiks hovedmål med sit IOC-engagement.

I tirsdag var han for eksempel med til at åbne Randers Elitesportscollege, og det bliver den rolle, som kronprinsens fremover skal optræde i, frem for at møde op til bestyrelsesmøder, siger Niels Nygaard.

- De unge er helt vilde med ham, når han kommer ud, så det vil give idrætten meget, at han dukker op og promoverer projekter, forklarer DIF-formanden og uddyber:

- Vi havde et møde under vinter-OL i Vancouver, hvor vi aftalte, at han i fremtiden primært skal have referater fra bestyrelsesmøderne. Kritikken om hans engagement har vi hørt, lige siden hans navn kom på banen, så den rører mig ikke, siger Niels Nygaard til avisen.

Send eller anbefal link

 

 

Seneste klummer

 
 
    
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > OL

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.