preload loader
Kronprins Frederik klipper snoren over på Randers Elitesports College.

Det kan godt være, at Danmarks IOC-medlem, kronprins Frederik, ikke som planlagt deltager i DIF's bestyrelsesmøder, men han ved, hvad der forgår, siger hoffet.

Foto: Annelene Petersen © Scanpix

 

Skrevet af:  /ritzau/

 

Kronprinsen læser på lektierne

17. mar. 2010 16.13 OL

Kronprins Frederik kender alt til arbejdet i Danmarks Idræts-Forbund (DIF), selvom Danmarks eneste medlem af den internationale olympiske komité (IOC) ikke deltager i DIF's bestyrelsesmøder som først planlagt.

Det fortæller kommunikationschef i hoffet, Lene Balleby, til TV2 News:

- Med hensyn til bestyrelsesmøder i Danmarks Idræts-Forbund har det aldrig været tilfældet, at kronprinsen skal deltage i alle møder - tværtimod er aftalen, at der løbende holdes en god kontakt med gensidig orientering. Og det har også været tilfældet indtil nu.

- Der er en løbende konstruktiv dialog mellem Danmarks Idræts-Forbund og kronprinsen, og det er både, hvad angår det olympiske og generelle idrætstemaer i Danmark, siger Lene Balleby.

Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten har kronprinsen misset alle fem bestyrelsesmøder, siden han i oktober sidste år blev valgt ind i IOC. Officielt på grund af travlhed i kalenderen, men ifølge avisen havde kronprinsen ingen andre planer ved de seneste to bestyrelsesmøder i februar og marts.

DIF-formand Niels Nygaard udtaler til avisen, at kronprinsen i fremtiden primært skal have referater fra bestyrelsesmøderne fremfor at dukke op selv.

Send eller anbefal link

 

 

Seneste klummer

 
 
    
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > OL

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.