preload loader

Skrevet af: 

 

OL-bryder stadig tosset

18. sep. 2008 10.24 Brydning

Den svenske bryder Ara Abrahamian, der under OL blev så tosset over dommerkendelserne i sin semifinale, at han nægtede at modtage sin bronzemedalje, fortsætter sin kamp mod det internationale brydeforbund (Fila).

Og han får nu hjælp af det svenske brydeforbund, der i samarbejde med fire svenske jurister med speciale inden for idræt forbereder et sagsanlæg mod Fila.

Man vil have Fila til at give dommerne fra kampen livstidskarantæne og give bryderen 3,8 millioner kroner i erstatning.

Den svenske bryder har tidligere fået den internationale sportsdomstols ord for, at Fila burde have behandlet hans protest umiddelbart efter semifinalen, hvor den blev indleveret.


 

Send eller anbefal link

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > OL2008 > Sportsgrene > Brydning

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.