preload loader
Hans Lindberg og kompagni må nøjes med at spille om OL´s syvendeplads.

Hans Lindberg og kompagni må nøjes med at spille om OL´s syvendeplads.

Foto: Philippe Desmazes © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Dansk nederlag i ligegyldig kamp

22. aug. 2008 07.30 

Håndboldlandsholdet må på søndag nøjes med at spille om syvendepladsen, efter at det fredag morgen blev til et 27-28 nederlag til Rusland i en kamp, hvor det fra første fløjt var tydeligt at se, at der ikke var noget på spil.

Nærmest traditionen tro kom danskerne skidt fra start, og var efter ti minutters spil bagud 3-7 efter en indledende fase, hvor Jesper Nøddesbo scoringsmæssigt var alene om at holde Danmark inde i kampen.

Efter tyve minutters spil var russernes forspring reduceret til et enkelt mål - 11-10. Men i halvlegens sidste minutter trak de igen fra og kunne gå til pause med en føring på 17-14.

Vågnede op tyve minutter før tid
Også efter pausen havde danskerne besvær med at tage opgaven 100 procent seriøs og fortsatte med at lave fejl, som ikke normalt ses på topniveau. Og efter 40 spillede minutter havde russerne da også udbygget forspringet til 22-17.

Men så vågnede danskerne ellers op, og i løbet af mindre end ti minutter blev russernes føring ædt op, og i det 48. minut faldt udligningen til 23-23. Især Lars Christiansen fik i den periode gang i scoringerne, mens Kasper Hvidt samtidig fik bedre fat i målet

Derefter fulgtes holdene pænt ad. Først tre sekunder før tid faldt den afgørende russiske scoring til 27-28, og dermed tabte danskerne retten til at sove længe på søndag. Her gælder det nemlig allerede klokken otte lokal tid (klokken to om natten dansk tid) kampen om syvendepladsen.


 

Send eller anbefal link

Lyd og video

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > OL2008 > Sportsgrene > Haandbold

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.