preload loader
Michael Maze

Michael Maze tror på OL-succes, selvom han har været ude med skader og derfor ikke gennem længere tid har spillet mod de bedste i verden.

Foto: Das Büro for Team Danmark / DIF © DIF / Team Danmark

 

Skrevet af: Ulrik Jensen

 

Plaget Maze tror på OL-medalje

20. feb. 2012 09.21 OLoptakt

Michael Maze er udtaget til sommerens OL i London. Men den 30-årige bordtennisspiller har ikke haft noget optimalt tilløb til legene i London. Skader i først hælen, så hoften og til sidst knæet har spoleret det sidste halvandet år for ham.

Michael Maze har meldt afbud til flere store stævner for at skåne den skrøbelige krop, og det har betydet, at han ikke længe har prøvet kræfter med de bedste spillere i verden.

- Det har ikke været specielt sjovt på det sportslige og heller ikke på det personlige plan. Det er klart, det hænger meget tæt sammen, når man brænder for det, man laver. Og det kan være svært at skille ad.

- Det har været en svær periode at tackle, siger Danmarks bedste bordtennisspiller.

På trods af al modgangen mener Maze, at en medalje i London er inden for rækkevidde.

Hør Michael Maze fortælle om både skader, drømme og det forestående OL i reportagen på linket til højre.

Send eller anbefal link

Lyd og video

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > OL2012 > Bordtennis

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.