preload loader

Skrevet af: 

 

Danske sejlere scorer første OL-billet

07. dec. 2011 16.02 OL Sejlsport

De danske sejlere har landet den første OL-billet ved sejler-VM i australske Perth. Det er de danske laser radial-kvinder, som har sikret en nationskvalifikation.

 - Det var det første og vigtige skridt på vejen. Jeg er glad for, at alle fire piger klarede sig med i bedste halvdel af feltet. Det var det første skridt, og nu bliver det alvor, siger sejlunionens landstræner for laser radial, Ditte Juul.

VM i laser radial er ikke slut. Men da Alberte Holm Lindberg, Anne-Marie Rindom, Maiken Schütt og Sarah Gunni sluttede blandt de bedste 26, da feltet tirsdag blev splittet op, betyder det, at Danmark har sikret en såkaldt OL-nationsplads. Der er 29 OL-pladser.

Det lykkedes lige akkurat ikke for Danmark at kvalificere sig til laser radial ved OL i 2008.

Maiken Schütt er bedst placerede dansker på en 15.-plads, og Anne-Marie Rindom ligger på 17.-pladsen.

Ved OL i London får hver nation kun en båd i søen, og det er endnu ikke afgjort, hvem den heldige bliver.

Den sejler, som scorer flest point i løbet af VM og et par kvalifikationsstævner til næste år, får OL-pladsen.

Alberte Lindberg - er med i den danske laser radial

Alberte Lindberg - er med i den danske laser radial

Send eller anbefal link

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > OL2012 > Sejlsport

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.