preload loader
En fokuseret Peter Gade under kampen mod Wong Choong Hann.

En fokuseret Peter Gade under kampen mod Wong Choong Hann.

Foto: Jens Nørgaard Larsen. © Scanpix

 

Skrevet af: Lars André Adrian

 

Masters: Det bliver en dansker

28. dec. 2006 16.33 Øvrig sport Opdat.: 28. dec. 2006 22.06

Det bliver en dansker, der vinder herresingle ved Copenhagen Masters. Det står klart, efter at både Kenneth Jonassen og Peter Gade torsdag indfriede kravene.

Godt nok blev Kenneth Jonassen slået i sin anden kamp, men han behøvede kun at vinde ét sæt mod kineseren Chen Yu, og det krav levede danskeren op til ved at vinde 1. sæt 21-12.

Herefter vandt Chen Yu de to næste sæt med henholdsvis 21-18 og 21-19.

Først på aftenen skulle Peter Gade så slå Wong Choong Hann, Malaysia, og det gjorde danskeren ganske eftertrykkeligt. Den forsvarende mester - og seks-foldige vinder af den traditionsrige turneringen i Falconer Center - sejrede med 21-6, 21-9.

Fokuserer på de små ting
-Jeg kunne mærke, jeg følte mig rigtig godt spillende. Jeg fornemmede, at både tempoet og præcisionen var der, sagde Gade, der forekom topkoncentreret igennem hele matchen.

- Jeg er så fokuseret på de små ting, jeg arbejder med for tiden, at jeg ikke tager nogen chancer, forklarede Gade.

Jonassen var knap så fokuseret efter at have vundet det ene sæt, han havde brug for mod Chen Yu:

- Jeg ville da gerne have vundet. Men som alle kunne se, forsvandt intensiteten efter 1. sæt.  

Dagens resultater:

Herresingle - gruppe 1:

Chen Yu, Kina-Kenneth Jonassen, Danmark, 12-21, 21-18, 21-19.

(Jonassen til finalen)

Herresingle - gruppe 2:

Peter Gade, Danmark-Wong Choong Hann, Malaysia, 21-6, 21-9.

(Gade til finalen)

Herredouble - gruppe 1:

Choong Tan Fook/Lee Wan Wah, Malaysia-Lars Paaske/Jonas Rasmussen, Danmark, 21-23, 21-18, 23-21
Fu Haifeng/Cai Yun, Kina-Choong Tan Fook/Lee Wan Wah, Malaysia, 21-12, 21-19.

(Fu Haifeng/Cai Yun til finalen)

Herredouble - gruppe 2:

Joko Riyadi/Hendra Gunawan, Indonesien-Anthony Clark/Robert Blair, England, 21-9, 21-17
Anthony Clark/Robert Blair, England-Jens Eriksen/Martin Lundgaard, Danmark, 21-15, 21-19.

(Riyadi/Gunawan til finalen) 

Mixeddouble, semifinaler:

Thomas Laybourn/Kamilla Rytter Juhl, Danmark-Xia Xuanze/Zhao Tingting, Kina, 10-21, 21-13, 21-16
Nathan Robertson/Gail Emms, England-Flandy Limpele/Vita Marissa, Indonesien, 21-12, 21-17.



 

Send eller anbefal link

 

Nyheder på /MinSport

Klubber, forbund og atleter skriver nyheder direkte på dr.dk/minsport

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Øvrig sport

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.