Rudy Markussen

Rudy Markussen skal nu finde ud af, hvordan han kan komme fri af kontrakten med Stald Palle.

Foto: DR Sporten © DR Sporten

 

Skrevet af: Jens Gjesse Hansen

 

Markussen dropper Stald Palle

13. feb. 2007 09.19 Boksning

Bokseren Rudy Markussen har efter en tænkepause besluttet sig for at droppe samarbejdet med Team Palle.

- Jeg har ikke lyst til at bokse for Mogens Palle mere. Jeg har ikke hørt fra Mogens siden dagen efter kampen i Parken, og der er sgu ikke mere at tale om, siger Markussen til B.T.

Han henviser til kampen mod russeren Sergej Tatevosyan ved det store boksestævne i Parken i oktober måned. Her blev Rudy Markussen stoppet i syvende omgang, da han lod sig tælle ud.

Mogens Palle har ikke tænkt sig at række hånden ud til Markussen.

- Hvis han ikke henvender sig til os, har han afskrevet sig selv. Det er ham, der har floppet. Vi har hjulpet ham på alle mulige og umulige måder, men den måde, han opførte sig på i Parken var simpelthen under al kritik, siger Mogens Palle til avisen.

Nu venter der et rivegilde om økonomien i de to herrers aftale. Mogens Palle har nemlig ikke tænkt sig at lade Markussen gå.

- Hvorfor skulle vi dog det? Foreløbig skylder han os en masse penge, om han har fået på forskud, siger Mogens Palle.

Rudy Markussen konstaterer: - Det er der delte meninger om.

Send link til:

 

Mest læste - øvrig sport

Nyheder på /MinSport

Klubber, forbund og atleter skriver nyheder direkte på dr.dk/minsport

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Øvrig sport

© Copyright DR 2010. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.