preload loader
Michael Maze er tilbage på sporet ved EM i Beograd

Michael Maze gav kun tredje sæt fra sig i dagens ottendedelsfinale.

Foto: Dimitar Dilkoff © Scanpix

 

Skrevet af: Jens Gjesse Hansen

 

Michael Maze klar til kvartfinalen

30. mar. 2007 14.44 Bordtennis Opdat.: 30. mar. 2007 17.38

Danmarks batmand nummer et, Michael Maze, er klar til kvartfinalen ved EM i Beograd.

Fredag eftermiddag slog han tjekkiske Antonin Gavlas i fem sæt i ottendedelsfinalen: 4-1.

Med sejren er Maze blandt de otte sidste spillere i turneringen, og lørdag skal han møde svenske Fredrik Håkansson i kvartfinalen klokken 13.

- Hvis jeg kan spille rigtig godt og være lige så aggressiv som jeg har været i dag (fredag, red.), så står jeg med gode kort på hånden. Men alle modstandere, der er i en EM-kvartfinale, er svære, så det bliver en stenhård kamp, siger Michael Maze til DR Sporten.

Hvis Maze også sender Håkansson hjem fra Beograd, venter der sandsynligvis en modstander af skræmmende styrke i semifinalen.

For her kan han ramle sammen med en af EM-favoritterne, Vladimir Samsonov, der indtil videre har fejet alle modstandere af vejen uden at vise tegn på svaghed.

Hviderusseren skal i sin kvartfinale møde svenske Jens Lundqvist.

Udvalgte resultater fra EM i bordtennis, afviklet i Beograd, Serbien:

Herresingle, fjerde runde:

Michael Maze, Danmark-Jörg Rosskopf, Tyskland, 4-0 (13-11, 11-9, 11-9, 11-8).

Herresingle, 1/8-finale:

Michael Maze, Danmark-Antonin Gavlas, Tjekkiet, 4-1 (11-5, 11-5, 9-11, 11-6, 11-5).

Michael Maze spiller lørdag formiddag kvartfinale mod Frederik Håkansson fra Sverige.

 

Send eller anbefal link

 

Aktuelt lige nu...

 
 

Nyheder på /MinSport

Klubber, forbund og atleter skriver nyheder direkte på dr.dk/minsport

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Øvrig sport

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.