preload loader
Michael Maze

Pengene fra regeringen skal være med til at skabe en ny Michael Maze.

Foto: Dimitar Dilkoff © Scanpix

 

Skrevet af:

 

Bordtennis-forbund går efter VM

03. apr. 2007 18.57 Idrætspolitik

Regeringen fremlagde tirsdag sin handlingsplan, der skal skaffe de helt store sportsbegivenheder til Danmark. Planen har været på tegnebrættet længe, og nu er pengene fundet: 260 millioner kroner over de næste fire år lyder checken på til dansk idræt.

- Det er en gave til dansk idræt. Fra de helt store forbund til de helt små, siger kulturminister Brian Mikkelsen.

Et af de forbund, som ved, hvad det kræver at arrangere et stort mesterskab er Dansk Bordtennis Union (DBTU), som i 2005 med stor succes afviklede EM i Århus. Næste mål er et verdensmesterskab på dansk jord, og her kan den nye handlingsplan blive en kærkommen hjælp.

- Vi har i mange år haft en ønskeseddel liggende med bl.a. et VM, og det er jo en meget stor mundfuld, så jeg håber virkelig handslingsplanen kan hjælpe, og vi hilser den meget velkommen, lyder det fra Dorte Kronsell, generalsekretær i DBTU.  

For to år siden vandt det danske bordtennislandshold EM på hjemmebane, og store mesterskaber på dansk grund bliver ikke en succes uden danske topresultater. Derfor vil der i de kommende fire år blive tildelt i alt 40 millioner kroner ekstra til Team Danmark.

Send eller anbefal link

 

Aktuelt lige nu...

 
 

Nyheder på /MinSport

Klubber, forbund og atleter skriver nyheder direkte på dr.dk/minsport

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Øvrig sport

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.