God dansk start på hold-VM
11. jun. 2007 22.29 Øvrig sportDanmark fik en optimal start på hold-VM i badminton, Sudirman Cup, der mandag startede i skotske Glasgow. Det danske mandskab lagde ud med at møde Hongkong, og de danske spillere levede op til favoritværdigheden.
I bedst af fem-dysten vandt Danmark de tre første kamp uden at afgive sæt. Den afgørende sejr blev vundet af Tine Rasmussen, der vandt 22-20 og 21-19 over Yip Pui Yin. Forinden havde Kenneth Jonassen vundet herredoublen, mens Thomas Laybourn sammen med Kamilla Rytter Juhl vandt mixed doublen.
Danmark har ved samtlige de ni tidligere udgaver af Sudirman Cup vundet medalje. Men denne gang er Danmark havnet i en meget vanskelig indledende gruppe. Tirsdag skal Danmark op mod Sydkorea, og onsdag gælder det Indonesien. I gruppens anden kamp mandag vandt Sydkorea 3-2 over Indonesien.
De to bedst placerede hold går videre til semifinalerne.