Maze og Skov klar til fjerde runde
09. okt. 2008 17.43 BordtennisMichael Maze vandt en hård og tæt kamp over ukraineren Ivan Katkov med 4-2 i sæt og er nu videre til fjerde runde ved EM.
Ukraineren viste sig at være en meget bedre spiller end hans ranglisteplacering som 196 umiddelbart indikerer. Han lavede næsten ingen fejl og Maze måtte yde maksimalt for at vinde kampen.
- Det var en svær kamp. Han lavede næste ingen fejl, og det er altid svært i de første runder. Jeg måtte virkelig kæmpe og er glad for, at jeg kom igennem den. Jeg kendte ham ikke, men han var farlig, sagde Michael Maze, som nu skal møde Ferenc Paszy fra Ungarn i fjerde runde.
Mie Skov gik torsdag også videre ved EM, og er sammen med Maze eneste dansker tilbage ved europamesterskaberne.
Martin Monrad tabte i tredje runde til verdens nummer 46, Bastian Steger fra Tyskland. Monrad tabte 11-7, 11-4, 11-7, 11-4, 12-10. I fjerde sæt havde Monrad tre sætbolde og satte en føring på 10-7 over styr.
Endelig tabte EM-debutanten Jakob Asmussen i tredje runde med 0-4 i sæt til svenske Jens Lundquist.