Rødovre vand DM i floorball
18. apr. 2009 19.02 Øvrig sportRødovre blev lørdag dansk mester i floorball for mænd for anden gang i klubbens historie, da sjællænderne i DM-finalen slog Brønderslev med 5-1.
Brønderslev indledte bedst og kom foran 1-0, men to Rødovre-scoringer i powerplay gav holdet en føring, der skulle vise sig at blive afgørende.
Hos kvinderne stod DM-finalen for femte år i træk mellem de to hold fra Frederikshavn, Outlaws og Bulldogs, i et opgør som Bulldogs vandt 4-3.