preload loader
Michael Maze under en tidligere VM-kamp.

Michael Maze under en tidligere VM-kamp.

Foto: Kim Kyong-Hoon © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Michael Maze blandt verdens 16 bedste

01. maj 2009 13.29 Øvrig sport

Michael Maze måtte slide for det, da han fredag spillede sig i ottendedelsfinalerne ved VM i bordtennis. Den danske bordtennisprofil slog kroatiske Andrei Gacina med 4-1 i sæt.

- Man er glad, når man vinder og har spillet godt, men man er endnu gladere, når man vinder efter ikke at have spillet så godt. I dag er jeg meget glad, sagde Maze efterfølgende i en pressemeddelelse, hvor han også roste sin modstander, der vandt første sæt af kampen.

- Han spillede godt, og jeg havde det svært i starten. Jeg brænder for mange i de første sæt, hvor han får sat boldene godt. Han er en god spiller med gode server og god forhånd. Heldigvis vinder jeg det vigtige tredje sæt, og jeg er glad for at vinde femte sæt efter at have brændt fire matchbolde. Ellers var det blevet svært, vurderede han.

Sætcifrene i kampen lød på 9-11, 11-8, 11-9, 11-3 og 12-10. I ottendedelsfinalen skal Maze nu møde grækeren Gionis Panagiotis, der ligger nummer 50 i verden. En spiller med en defensiv stil, som Maze har mødt to gange tidligere og slået begge gange, men ifølge bordtennisunionens sportschef, Peter Sartz, kan det blive en vanskelig opgave.

- Det bliver en svær kamp for Maze. Det er jo en helt anden spillestil i morgen mod en defensiv spiller, som har spillet fantastisk godt ved VM, lyder hans vurdering.

Send eller anbefal link

 

Aktuelt lige nu...

 
 

Nyheder på /MinSport

Klubber, forbund og atleter skriver nyheder direkte på dr.dk/minsport

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Øvrig sport

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.