preload loader

Skrevet af: 

 

Sauerland beskyldes for chikane af Palm

25. jan. 2010 10.20 NFL

Hans-Henrik Palm beskylder Team Sauerland for chikane forud for Mads Larsens kamp mod Brian Magee på lørdag.

Boksepromotoren mener, at Team Sauerland forsøger at fjerne fokus fra EM-mødet mellem Larsen og Magee ved at lægge flere presseaktiviteter i denne uge, blandt andre med stjernen Mikkel Kessler.

- Det er fuldstændig grotesk. Det er så utidigt, og det er meget dårlig stil, at de forsøger at ødelægge fokus på mit stævne med deres pressemøder, siger Hans-Henrik Palm til B.T.

- Mikkel skal jo først bokse til april, så hvorfor skal deres pressemøder lægges lige op til mit stævne? Det er ren chikane, mener Palm, der også tvivler på tyskernes interesse i dansk boksning.

Team Sauerland afviser dog, at mandagens pressemøde, der afholdes i samarbejde med TV2, samt tirsdagens pressemøde med Mikkel Kessler er lagt i denne uge for at chikanere Hans-Henrik Palms stævne i Århus.

- Mikkel er blot begyndt at træne igen i den forgangne uge. Nu er han i gang, og offentligheden er sultne efter at høre fra ham. Det kan ikke vente længere, siger Team Sauerland-direktør Chris Meyer, der også afviser Palms beskyldninger om, at Sauerland ikke interesserer sig for dansk boksning, men kun Kessler.

- Vi har haft en længerevarende og større interesse i dansk boksning, end Palm nogensinde har haft og højest tænkeligt nogensinde får. For hr. Palm er boksning ren forretning, fortæller Chris Meyer.

 

Send eller anbefal link

 

Aktuelt lige nu...

 
 

Nyheder på /MinSport

Klubber, forbund og atleter skriver nyheder direkte på dr.dk/minsport

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Øvrig sport

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.