preload loader

Skrevet af: 

 

Skattegæld sender baskethold til tælling

04. feb. 2010 21.47 Basketball

Randers Cimbria har spillet sin sidste kamp i basketligaen. På grund af en skattegæld drejer klubben nøglen om og fritstiller spillerne.

 - Det er noget lort og møghamrende træls. En meget trist dag for basketball i Randers. Det er ikke en situation, vi på nogen måder har ønsket at komme i. Vi har fremlagt mange konstruktive forslag, men vi har ikke kunnet blive enige med Skat om en løsning, siger Cimbria-formand, Morten Hansen, til Randers Amtsavis.

Ifølge en pressemeddelelse fra klubben "har Randers Cimbria har efter længere tids forhandling med Skat, desværre ikke kunne nå til enighed om beregningsmetoderne for, hvorledes vores nuværende udestående til Skat skal beregnes."

Skat har derfor valgt at indbringe Randers Cimbria for skifteretten med anmodning om konkurs og skifteretten har valgt at følge den anmodning.

- Den eneste, teoretiske mulighed for klubbens videreførelse er, at vi inden for 14 dage betaler det fulde beløb, som Skat mener sig berettiget til. Dette må dog desværre betragtes som kun værende en teoretisk mulighed, skriver klubben i en pressemeddelse.

 

Send eller anbefal link

 

Aktuelt lige nu...

 
 

Nyheder på /MinSport

Klubber, forbund og atleter skriver nyheder direkte på dr.dk/minsport

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Øvrig sport

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.