preload loader

--:--:--

TV: Overraskende sejr til New Orleans Saints

Skrevet af: 

 

New Orleans kæmpede sig ud af orkanen

08. feb. 2010 06.04 NFL

I New Orleans kan man stadig se arrene fra orkanen Katrina, som i 2005 raserede sydstatsbyen.

Men med den nyvundne titel som Super Bowl-mestre har New Orleans' amerikanske fodboldhold, New Orleans Saints, vist, hvordan man kommer tilbage på benene efter at have været i knæ.

Saints' sejr på 31-17 over Indianapolis Colts er den største triumf i holdets 43 år lange historie og et forbillede for byen, hvor Saint har været et holdepunkt i den svære tid.

Finalens bedste spiller, der kåres som Most Valuable Player, blev Saints quarterback Drew Brees, som scorede to touchdowns i kampen. Brees var ikke i tvivl om, at holdet ville hente titlen, efter alt hvad hjembyen har slidt sig igennem de seneste fem år.

- Vi troede bare på os selv, sagde Brees efter kampen.

- Vi vidste, at vi havde en hel by og måske et helt land bag os. Det var alt sammen skæbnen.

Saints ejer, Tom Benson, var også tydeligt stolt af sit holds sejr. 

- New Orleans er tilbage, og det viste vi hele verden, sagde Tom Benson.

New Orleans Saints cheerleaders viser aviser frem, der fejrer Saints sejr i Super Bowl XLIV

New Orleans Saints cheerleaders viser aviser frem, der fejrer Saints sejr i Super Bowl XLIV

Send eller anbefal link

 

Aktuelt lige nu...

 
 

Nyheder på /MinSport

Klubber, forbund og atleter skriver nyheder direkte på dr.dk/minsport

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Øvrig sport

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.