preload loader
informationschef i DIF, Morten Mølholm Danmarks Idræts-Forbund

Informationschef i DIF, Morten Mølholm Hansen, håber at få alle klubber til at indføre børneattester.

Foto: DR Sporten © DR Sporten

 

Skrevet af: 

 

25 i fælden for sexovergreb

08. feb. 2010 23.37 Øvrig sport

En offensiv kampagne har fået idrætsforeningerne i hele landet til at sikre sig mod ansættelse af personer med en dom for seksuelle overgreb på børn. Med indførelsen af de såkaldte børneattester er det lykkedes at få fanget adskillige trænere eller ledere.

- Det er faktisk lykkedes os at fange 25 tilfælde af folk, der har haft en dom. Med børneattesterne har vi undgået at ansætte dem, lyder meldingen fra kommunikationschef i Danmarks Idræts-Forbund(DIF), Morten Mølholm Hansen.

Alle skal med
DIF søsatte i starten af 2009 en kampagne i samarbejde med Danske Gymnastik og Idrætsforeninger(DGI) og Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF), der straks gav resultat. Antallet af foreninger, der indhentede børneattester faldt fra 25 procent til otte. Siden da er tallet dog kun faldet til seks procent, og det er Morten Mølholm Hansen ikke helt tilfreds med.

- Vi er glade for at have fået tallet markant ned fra 25 til otte, men det er klart, vi gerne vil have de seks væk. Vi laver en ny kampagne efter sommerferien, hvor vi gør opmærksom på en ny lov, der kan inddrage foreningernes tilskud, hvis de ikke overholder loven, siger Morten Mølholm Hansen.

Han er dog klar over, at mange foreninger ikke magter opgaven.

- Jeg tror mange frivillige foreninger har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Jeg tror ikke, det er uvidenhed men manglende ressourser, der gør det. Vi kan se, at det især er de små klubber, der har svært ved at overholde loven, siger Morten Mølholm Hansen til DR Sporten.

---- ---- ---- ----
Uddrag fra børneattestloven:

Det er lovpligtigt for alle idrætsforeninger at indhente børneattester, når der tilknyttes nye trænere, instruktører, ledere mv., som skal have direkte og vedvarende kontakt med børn under 15 år. En børneattest indeholder oplysninger om en eller flere af følgende typer straffelovsovertrædelser:
- Incest, samleje eller anden kønslig omgang med børn under 15 år.
- Udbredelse eller besiddelse af børnepornografi.
- Blufærdighedskrænkelse over for børn under 15 år.

Send eller anbefal link

 

Aktuelt lige nu...

 
 

Nyheder på /MinSport

Klubber, forbund og atleter skriver nyheder direkte på dr.dk/minsport

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Øvrig sport

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.