preload loader
Efter fem års pause er 41-årige Allan Bentsen klar til at spille for det danske bordtennis-landsholds igen.

Efter fem års pause er 41-årige Allan Bentsen klar til at spille for det danske bordtennis-landsholds igen.

DR © DR

 

Skrevet af: 

 

Bentsen gør landsholds-comeback

16. mar. 2010 15.18 Øvrig sport

Det plejer at være professionelle boksere forundt at gøre comeback, efter de er fyldt 40.

Men nu har bordtennisspilleren Allan Bentsen besluttet at genoptage landsholdskarrieren på højeste plan.

Han ligger ikke under for de yngre kræfter i træningslokalet, men Bentsen måtte alligevel tænke det igennem, da landsholdets sportschef Peter Sartz opfordrede ham til at vende tilbage til landsholdet. 

- Vi havde da joket om det tidligere, men da Sartz kom og spurgte mig, tænkte jeg, 'okay er det lige det du vil?' Men vi tog en snak om det, og nu er det så endt med det her, siger Allan Bentsen til DR Sporten.

Svensker som forbillede
Allan Bentsen indstillede oprindeligt landsholdskarrieren efter triumfen ved hold-EM i 2005.

Men nu håber han at kunne blive ved helt frem til OL i London - til den tid vil han være 43 år gammel.  

- En OL-deltagelse og et godt resultat der, det mangler ligesom. Vi så jo Jörgen Persson komme i semifinalen i Beijing som 43-årig, det viser jo bare, at det godt kan lade sig gøre, siger Bentsen med henvisning til den legendariske svenske bordtennisspiller.  

Frygter ikke at ende som ringvrag
Selv med nedsat træningsmængde har Allan Bentsen været i stand til at bevare sin plads som Danmarks næstbedste singlespiller efter Michael Maze, så frygten for at ende som ringvrag eksisterer ikke.

- Jeg har ladet være med at tænke den tanke. Jeg synes, at jeg har det sjovt, og nu kom muligheden, siger Allan Bentsen til DR Sporten.

Allan Bentsen spiller til dagligt for Roskilde Bordtennis og vandt for nyligt bronze ved DM.

Send eller anbefal link

 

Aktuelt lige nu...

 
 

Nyheder på /MinSport

Klubber, forbund og atleter skriver nyheder direkte på dr.dk/minsport

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Øvrig sport

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.