preload loader
Michael Maze havde en matchbold mod kineseren Chen Qi, men tabte kvartfinalen ved World Cup.

Michael Maze er tvivlsom til kampen mod Ungarn mandag.

Foto: Dmitry Kostyukov © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Ingen afklaring for Maze

23. maj 2010 22.00 Øvrig sport

Danmark led søndag et 0-3-nederlag til Tyskland i sin første kamp ved hold-VM i bordtennis. Det var dog uden to af holdets vigtigste spilere i form af Michael Maze og Allan Bentsen.

Fra tilskuerpladserne kunne Maze se sit hold kæmpe heroisk, men han havde naturligvis foretrukket at løbe rundt inde på banen.

- Der er ikke noget værre, end at man ikke kan tage kampen op mod den måske næstbedste nation i verden, men det er den rigtige beslutning, som situationen er, siger han til DR Sporten.

Det er hoften, der driller. Michael Maze tør dog ikke sige noget skråsikkert om, hvorvidt kampen mod Ungarn bliver med eller uden ham. Han venter lidt med at melde noget endeligt ud. Lidt vil han dog gerne afsløre.

- Jeg føler, at det går den rigtige vej. Hoften har fået noget ro, og jeg synes, der er en bedring fra i går til i dag. Jeg håber meget at kunne hjælpe holdet i morgen og selv komme i gang med turneringen, lyder det optimistisk fra Danmarks klart største profil.

Send eller anbefal link

 

Aktuelt lige nu...

 
 

Nyheder på /MinSport

Klubber, forbund og atleter skriver nyheder direkte på dr.dk/minsport

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Øvrig sport

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.