preload loader
Jonas Høgh-Christensen sejler sig op i feltet i jolle nummer 56 ved VM i Vallensbæk. Finnjolle

Jonas Høgh-Christensen er snart tidligere verdensmester.

Foto: Jens N. Larsen © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Skadet Høgh kiksede ved VM

04. sep. 2010 15.44 Sejlsport

Jonas Høgh-Christensen er ærgerlig over, at det natten til lørdag ikke lykkedes at klemme sig i blandt de 10 finalister, som skal kæmpe om medaljer ved VM i finnjolle i San Francisco. Dermed får Jonas Høgh-Christensen ikke mulighed for at forsvare sit VM-guld, som danskeren vandt på hjemmebane sidste år.  

En brækket finger gjorde det svært at hente de manglende point, som var påkrævet. Inden weekendens resterende sejladser er Jonas Høgh-Christensen placeret som nummer 14 uden chance for at nå med i finaleræset.  

- Jeg har en god start på stævnet, men løber ind i en række uheld. Og en brækket finger i optakten gjorde det ikke lettere, siger den snart tidligere verdensmester til Dansk Sejlunions hjemmeside.  

Selv om det sportsligt ikke flaskede sig ved VM, så har Jonas Høgh-Christensen fået lidt mere blod på tanden i forhold til at stille op ved OL i 2012 i London.  

- Der er ingen tvivl om, at jeg efter dette stævne har fået et bedre udgangspunkt for at tage en beslutning. Jeg ved nu, hvor jeg er, og jeg ved, hvad jeg mangler. Nu skal jeg hjem og kigge på den mere konkrete side af en satsning og se, hvad jeg kan få stablet på benene, siger han.  

Jonas Høgh-Christensen forventer, at han vil beslutte sig i løbet af de næste par måneder.  

Send eller anbefal link

 

Aktuelt lige nu...

 
 

Nyheder på /MinSport

Klubber, forbund og atleter skriver nyheder direkte på dr.dk/minsport

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Øvrig sport

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.