preload loader
Angelo Dundee var både træner og taktikker, dengang Muhammad Ali var på toppen.

Angelo Dundee var både træner og taktikker, dengang Muhammad Ali var på toppen.

© Scanpix

 

Muhammad Alis legendariske træner er død

02. feb. 2012 08.38 Øvrige

En af verdens mest berømte boksetrænere gik bort, da Angelo Dundee onsdag døde af et hjertestop i en alder af 90 år på et plejehjem i Florida.

Da bokseren Muhammad Ali besejrede George Foreman i kampen om verdensmesterskabet i sværvægt i den berømte "Rumble in the Jungle"-kamp i 1974, var det ikke kun Alis slagkraft, hurtighed og teknik, der blev udslagsgivende for kampen.

Angelo Dundee var træner for Muhammad Ali på det tidspunkt og var med til at lægge taktikken, som i sidste ende var med til at få den forsvarende mester ned med nakken.

Boksetræneren Angelo Dundee er død i en alder af 90 år.

Boksetræneren Angelo Dundee er død i en alder af 90 år.

De to samarbejdede i mere end to årtier, men Ali var ikke den eneste, der fik glæde af trænerlegendens ekspertise.

Dundee nåede at arbejde sammen med 15 verdensmestre i løbet af sin karriere, herunder Sugar Ray Leonard og førnævnte Foreman.

Faktisk var det også Angelo Dundee, der førte Foreman til verdensmesterskabet i WBA- og IBF-regi, da denne i 1994 som 45-årig besejrede Michael Moorer og blev den ældste sværvægtsverdensmester nogensinde.

/ritzau/

Send eller anbefal link

 

Aktuelt lige nu...

 
 

Nyheder på /MinSport

Klubber, forbund og atleter skriver nyheder direkte på dr.dk/minsport

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Øvrig sport > 02 > 02

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.