preload loader

Super Bowl slår alle tv-rekorder i USA

06. feb. 2012 23.19 Øvrig sport

Søndagens Super Bowl i Indianapolis mellem New York Giants og New England Patriots blev en spændende affære, og det var der rigtig mange, som så.

Super Bowl blev set af 111,3 millioner seere, og det gør kampen til det mest sete program nogensinde på amerikansk tv, skriver Sports Illustrated.

Den tidligere rekord var sidste års Super Bowl, da 111 millioner fulgte Green Bay Packers' sejr over Pittsburgh Steelers.

Seertallet til søndagens Super Bowl toppede i de afsluttende minutter, da 117,7 millioner så med, da New York Giants sikrede sejren på 21-17 med et touchdown.

Sangerinden Madonnas optræden i det traditionsrige show i pausen af kampen blev set af 114 millioner seere.

Det er rekord for det såkaldt halftime show.

/ritzau/

Send eller anbefal link

 

Mest læste - øvrig sport

Aktuelt lige nu...

 
 

Nyheder på /MinSport

Klubber, forbund og atleter skriver nyheder direkte på dr.dk/minsport

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Øvrig sport > 02 > 06

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.