preload loader
Lance Armstrong på ruten i Panama City

Lance Armstrong kørte sig - selvfølgelig - frem i feltet under de 90 kilometers cykling, men var også stærk under løbet i Panama.

Foto: Arturo Wong © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Armstrong var hurtigere end Rasmus Henning

12. feb. 2012 17.32 

Den syvdobbelte Tour de France-vinder Lance Armstrong har indledt et nyt kapitel i sin imponerende karriere. Han forsøger at kvalificere sig til ironman-konkurrencen på Hawaii - og han er kommet godt fra start.

I dag var han med i et triatlon-stævne i Panama, og her blev det til en flot andenplads. Stævnet afvikles godt nok "kun" på den halve ironman-distance, men det må aftvinge respekt i feltet, at Armstrong blot var 42 sekunder efter dagens vinder, Bevan Docherty - og at han førte i det meste af konkurrencen.

Med sin andenplads slog Armstrong bl.a. danske Rasmus Henning, der måtte nøjes med en fjerdeplads og kom i mål 2 minutter og 43 sekunder efter Tour de France-legenden.

"Uh.... that was painful! Can't complain tho. Very happy with my race and 2 be back in the tri game. Congrats to @bevanjdocherty on the win."

Lance Armstrong på twitter

 

Forude venter flere kvalifikationsstævner i løbet af foråret på Lance Armstrong og co. før konkurrencen, der reelt er VM, i Hawaii 13. oktober.

Søndagens konkurrence i Panama bestod af 1.9 kilometers svømning, 90 kilometer på cykel og 21 kilometers løb.

Armstrong var nummer 10 efter svømningen (hvor Henning var nr. 4), men kunne selvfølgelig hente lidt på konkurrenterne på cyklen - efter de 90 kilometer på den to-hjulede var han nummer to i konkurrencen. Og på det meste af halvmaratonen førte amerikaneren, før Bevan Docherty overhalede ham til sidst. Den 35-årige triatlet fra New Zealand er ikke en hr. hvem som helst: Han vandt OL-bronze i Beijing i 2008 og vandt guld ved triatlon-VM i 2004.

Send eller anbefal link

 

Mest læste - øvrig sport

Aktuelt lige nu...

 
 

Nyheder på /MinSport

Klubber, forbund og atleter skriver nyheder direkte på dr.dk/minsport

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Øvrig sport > 02

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.