Karin Palshøj fejrer 25 år på DR

I 1988 blev Karin Palshøj ansat i Danmarks Radio, og kort tid efter blev hun den første kvindelige TV-vært på DR Sporten. Se klip fra hendes debutår.

Klik på billedet og se små klip med Karin Palshøj fra 1988, hvor hun blev den første kvindelige TV-vært på DR Sporten.

I dag, fredag den 1. februar, er det 25 år

siden, at Karin Palshøj blev ansat i Danmarks Radio, hvor hun kort tid efter blev den første kvindelige TV-vært på DR Sporten.

Det vakte - kan man grine af i dag - en del opsigt tilbage i 1988, som er et år, der fylder meget i dansk TVs historie. Fordi det var her TV2 dukkede op og brød DRs monopol.

Karin Palshøj var på DR Sporten i knap syv år og har siden haft mange forskellige funktioner i DR. I dag er hun blandt andet vært på Radioavisen på P1.

Øverst kan du klip fra Karin Palshøj første år som vært på DR Sporten.

Karin Palshøj vil i dag, den 1. februar, blive hyldet ved en reception i Indre Gade i DR Byen fra 15 til 17.

  • Print
  • Del artiklen: