Marco Sullivan

Marco Sullivan på vej ned ad styrtløbs-pisten i Chamonix.

Foto: Christophe Karaba © Scanpix

 

Skrevet af: /ritzau/

 

Amerikaner snød favoritter

26. jan. 2008 15.46 Alpint

Den amerikanske skiløber Marco Sullivan fik lørdag sin første sejr i World Cuppen. Det skete, da Sullivan var hurtigere end alle de store favoritter i styrtløbet i franske Chamonix. Didier Cuche måtte tage til takke med andenpladsen, mens Bode Miller aldrig var i nærheden af sejrspodiet.

Marco Sullivan, der hidtil havde en andenplads som karrierens bedste resultat, havde allerede fredag givet de første indikationer på, at der måske var noget stort i vente. Amerikaneren var således næsthurtigst under fredagens træning.

Didier Cuche havde på trods af andenpladsen også god grund til at smile, da han i Chamonix, som var sæsonens syvende styrtløb, udbyggede sin føring i World Cuppen.

Femte sæsonsejr i storslalom
Hos kvinderne var italienske Denise Karbon over et sekund bagud i forhold til østrigske Nicole Hosp efter første gennemløb af World Cup-afdelingen i storslalom i tyske Ofterschwang.

Alligevel lykkedes det for italieneren at snuppe sejren med et forrygende anden gennemløb, der betød, at hun sluttede otte hundrededele af et sekund foran sin østrigske rival.

Det var Denise Karbons femte sejr ud af seks mulige i denne sæson. Nicole Hosp fører stadig i den samlede World Cup-stilling.

Resultatet af en World Cup-afdeling i alpin skisport for mænd, afviklet i Chamonix, Frankrig:

Styrtløb:

1. Marco Sullivan, USA, 2.00,11 minutter,  2. Didier Cuche, Schweiz, 2.00,51,  3. Andrej Jerman, Slovenien, 2.00,57,  4. Rainer Schönfelder, Østrig, 2.00,61,  5. Manuel Osborne-Paradis, Canada, 2.00,73.

World Cup-stillingen i styrtløb efter syv af 10 afdelinger:

1. Didier Cuche, 464 point,  2. Bode Miller, USA, 399,  3. Michael Walchhofer, Østrig, 343,  4. Marco Sullivan, 278,  5. Andrej Jerman, 241.

Den samlede World Cup-stilling efter 26 af 41 afdelinger:

1. Benjamin Raich, Østrig, 892 point,  2. Didier Cuche, 874,  3. Bode Miller, 867,  4. Jean-Baptiste Grange, Frankrig, 636,  5. Daniel Albrecht, Schweiz, 576.

Resultater af en World Cup-afdeling i alpin skisport for kvinder, afviklet i Ofterschwang, Tyskland:

Storslalom:

1. Denise Karbon, Italien, 2.22,26 minutter (1.10,85/1.11,41 minutter),  2. Nicole Hosp, Østrig, 2.22,34 (1.09,76/1.12,58),  3. Elisabeth Görgl, Østrig, 2.22,35 (1.10,24/1.12,11),  4. Kathrin Zettel, Østrig, 2.22,48 (1.10,49/1.11,99),  5. Manuela Mölgg, Italien, 2.22,54 (1.10,12/1.12,42).

World Cup-stillingen i storslalom efter seks af otte afdelinger:

1. Denise Karbon, 560 point,  2. Elisabeth Görgl, 379,  3. Manuela Mölgg, 279,  4. Julia Mancuso, USA, 253,  5. Tanja Poutiainen, Finland, 252.

Den samlede World Cup-stilling efter 22 af 38 afdelinger:

1. Nicole Hosp, 839 point,  2. Lindsey Vonn, USA, 773,  3. Maria Riesch, Tyskland, 713,  4. Julia Mancuso, 703,  5. Elisabeth Görgl, 651,  5. Marlies Schild, Østrig, 651.

 

 

Send link til:

 

Nyheder på /MinSport

Klubber, forbund og atleter skriver nyheder direkte på dr.dk/minsport

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Øvrig sport > Alpint

© Copyright DR 2010. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.