preload loader
Nikolaj Vang på vej mod sit fjerde danske mesterskab i halfpipe.

Nikolaj Vang på vej mod sit fjerde danske mesterskab i halfpipe.

Foto: Michael Gramtorp © DR Sporten

 

Skrevet af: 

 

Nikolaj Vang dansk mester i halfpipe

02. feb. 2010 18.53 Alpint

Den 32-årige veteran Nikolaj Vang, som er en af Danmarks bedste freestyleskiløbere gennem tiderne, vandt DM i halfpipe på et fremragende andet gennemløb ved de danske mesterskaber i freestyleski i den franske by Avoriaz.

- Mit andet løb sad forholdsvis clean og var rimeligt stort og den sidste syver (rotation på 720 grader, red.) har jeg ikke lavet på den måde før, så der var nogle nye og goder sager i, forklarer en glad Nikolaj Vang.

Det er fjerde gang, at Nikolaj Vang kan kalde sig dansk mester i halfpipe.

Titlen kom dog ikke i hus uden konkurrence, og specielt den bare 17-årige Johan Duus imponerede stort.

Duus er lige rykket op i seniorrækken, men lod sig ikke kue af sine ældre og mere rutinerede konkurrenter, og et stilfuldt og sikkert første gennemløb sikrede teenageren en flot andenplads ved DM.

Tredjepladsen gik til Daniel Duffau, mens de seneste to års danske mester, Dennis Hannesbo, måtte nøjes med fjerdepladsen.

Næste konkurrence ved DM-ugen i Avoriaz køres torsdag, hvor det gælder slopestyle.

Nikolaj Vang omringet af Johan Duus og Daniel Duffau.

Nikolaj Vang omringet af Johan Duus og Daniel Duffau.

Resultater fra DM i halfpipe 2010:
Mænd:
1.Nikolaj Vang
2.Johan Duus
3.Daniel Duffau

Kvinder:
1.Trine Dalberg Jørgensen

Junior, drenge:
1.Simon Knudsen
2.Mathias Veggerby
3.Kalle Theilmann

Send eller anbefal link

 

Nyheder på /MinSport

Klubber, forbund og atleter skriver nyheder direkte på dr.dk/minsport

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Øvrig sport > Alpint

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.