preload loader
Ivica Kostelic kæmpede sig op på podiet med skistavene som stokke og iført almindelige støvler, hvorefter han blev kørt på hospitalet.

Ivica Kostelic kæmpede sig op på podiet med skistavene som stokke og iført almindelige støvler, hvorefter han blev kørt på hospitalet.

Foto: Wolfgang Rattay © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Kostelic sikrede WC-trofæ med knæskade

12. feb. 2012 15.50 Alpint

Ivica Kostelic vandt et superkombineret-løb på den olympiske piste i den russiske by Sochi og sikrede sig samtidig den samlede titel i World Cup'en i superkombineret, men sejren kan være dyrt købt.

Kroaten beskadigede sit knæ på vej ad pisten, men formåede alligevel at gå fra en 15.-plads i styrtløbet til en samlet sejr efter slalomløbet på hele 1,16 sekunder ned til Beat Feuz fra Schweiz.

Kostelic er forsvarende mester i den samlede World Cup og fører også i denne sæson, men spørgsmålet er, om den tidligere så skadesplagede kroat kan fuldføre sæsonen. Han blev kørt på hospitalet i Sochi for at få tilset sit knæ og blev derefter fløjet hjem til Kroatien i en privatflyver.

- Jeg håber virkelig, at hans skade ikke er alt for alvorlig.

- Det er en skam, hvis vores tvekamp skal slutte på denne måde. Det var i hvert fald umuligt at slå ham i dag. Han leverede et ekstraordinært slalomløb, siger konkurrenten Beat Feuz.

Schweizeren er på andenpladsen i den samlede World Cup 70 point efter Ivica Kostelic.

Sochi er vært for vinter-OL i 2014.

Resultatet af World Cup-løbet i Sochi, Rusland:

 Mænd, superkombineret:

 1. Ivica Kostelic, Kroatien, 2.50,21 minutter (Styrtløp: 2.02,14 minutter/Slalom: 48,07 sekunder),  2. Beat Feuz, Schweiz, 2.51,37 (2.00,62/50,75),  3. Thomas Mermillod Blondin, Frankrig, 2.51,98 (2.01,69/50,29),  4. Matteo Marsaglia, Italien, 2.52,23 (2.01,91/50,32),  5. Benjamin Raich, Østrig, 2.52,78 (2.04,05/48,73).

 World Cup-stillingen i superkombineret efter 4 af 4 afdelinger:

 1. Ivica Kostelic, 336 point,  2. Beat Feuz, 300,  3. Romed Baumann, Østrig, 159,  4. Alexis Pinturault, Frankrig, 130,  5. Aksel Lund Svindal, Norge, 128.

 Den samlede World Cup-stilling efter 29 af 44 afdelinger:

 1. Ivica Kostelic, 1043 point,  2. Beat Feuz, 973,  3. Marcel Hirscher, Østrig, 825,  4. Aksel Lund Svindal, 691,  5. Didier Cuche, Schweiz, 661.

Send eller anbefal link

Ivica Kostelic var tydeligvis i store smerter, da han stod på podiet i Sochi.

Ivica Kostelic var tydeligvis i store smerter, da han stod på podiet i Sochi.

 

Nyheder på /MinSport

Klubber, forbund og atleter skriver nyheder direkte på dr.dk/minsport

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Øvrig sport > Alpint

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.