preload loader
Thomas Laybourn og Kamilla Rytter Juhl

Thomas Laybourn nyder udfordringerne ved DM uden sin vanlige makker Kamilla Rytter Juhl.

Foto: Saeed Khan © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Verdensmester og veteran i semifinalen

05. feb. 2010 19.44 Badminton

Torsdag morgen inden DM måtte Kamilla Rytter Juhl melde afbud med influenza. Så makkeren i verdensmester-mixed doublen, Thomas Laybourn, måtte i al hast lede efter en afløser.

Rikke Olsen Siegemund trådte til, og selvom hun stoppede karrieren for fem år siden, tror Thomas Laybourn stadig på parrets chancer.

- Umiddelbart ser det okay ud. Rikke spiller stadig godt, selvom hun har lagt ketcheren på hylden for et stykke tid siden. Vi tager en kamp mere i morgen i semifinalen og håber, at vi kan gå et skridt længere, siger Thomas Laybourn til DR Sporten.

Nye udfordringer
Billetten til semifinalen blev sikret med en sejr over Britta Andersen og Mads Pieler Kolding på 21-16 16-21 21-15. Dermed bevarer Thomas Laybourn chancen for at genvinde den DM-titel, som han og Kamilla Rytter Juhl sammen sikrede sig sidste år.

- Det er rigtig sjovt for mig at prøve noget andet. Der er en masse ting, jeg skal gøre, som jeg ikke er vant til, så det giver nogle helt nye udfordringer. Så i stedet for bare at melde afbud, ville jeg hellere have nogle gode og sjove kampe ud af det, siger Thomas Laybourn.

Han og Rikke Olsen Siegemund møder i semifinalen Mikkel Delbo Larsen, der spiller sammen med en anden pensioneret topspiller, Mette Schjoldager.

Send eller anbefal link

 

Nyheder på /MinSport

Klubber, forbund og atleter skriver nyheder direkte på dr.dk/minsport

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Øvrig sport > Badminton

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.