preload loader
Peter Gade

Peter Gade advarer mod, at Asien bliver dominerende i badmintonverden og vil have flere lande med i toppen.

Foto: Ahmad Yusni © Scanpix

 

Skrevet af: /ritzau/

 

Gade advarer mod asiatisk dominans

09. mar. 2010 09.47 Badminton

Peter Gade er sammen med landsmanden Jan Ø. Jørgensen de eneste vestlige spillere seedet i single forud for All England-turneringen, der begynder onsdag.

Det er et godt billede på, at asiaterne har en - måske for - dominerende rolle i badmintonverden, mener Gade. Den tidligere verdensetter efterlyser flere unge spillere fra flere lande uden for Asien.

- Det er vigtigt at have en masse forskellige lande med blandt topeliten, siger Peter Gade, som ofte har stået alene på banen mod de mange asiatiske spillere. 

- Det er for snævert, og vi har brug for mange flere spillere - vi har brug for unge mennesker fra andre lande, siger 33-årige Gade, der i 1999 vandt All England.

Ved sidste års turnering blev de fem guldmedaljer ved turneringen alle hængt om kinesiske halse.

Hos kvinderne er en fransk spiller seedet som nummer fire. Men Pi Hongyan er født i Kina, og har først de seneste par år repræsenteret Frankrig.

I 2009 tabte Peter Gade kvartfinalen i All England, efter en tæt kamp mod indoneseren Taufik Hidayat.

Send eller anbefal link

 

Nyheder på /MinSport

Klubber, forbund og atleter skriver nyheder direkte på dr.dk/minsport

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Øvrig sport > Badminton

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.