preload loader
Peter Gade

Peter Gade nåede aldrig for alvor at få sved på panden i første runde af Denmark Open.

Foto: Claus Fisker © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Gade besejrer spøgelse fra fortiden

10. mar. 2010 17.09 Badminton

Det var ikke en hvilken som helst modstander, badmintonspilleren Peter Gade fik ram på, da han onsdag gik videre til anden runde ved All England i Birmingham.

Hollandske Dicky Palyama sendte i 2007 danskeren ud i første runde, men Peter Gade fik sagt tak for sidst med sejren på 21-17, 21-17.

Dicky Palyama, som også besejrede Gade ved Copenhagen Masters i december, fulgte udmærket med i første sæt, indtil den 33-årige Gade trak fra mod afslutningen af sættet.

Første sæt blev afsluttet med, at danskeren løftede fjerbolden præcist til baglinjen, mens hollænderen lod bolden falde til gulvet i den tro, at den ville gå ud af banen.

Andet sæt var også længe en lige affære, før Gade strammede grebet til sidst, mens Palyama lavede et par fejl.

Dermed er Peter Gade som den første dansker klar til anden runde i herresingle, efter at Jan Ø. Jørgensen tidligere onsdag røg ud i første runde. 

Gade møder torsdag Simon Santoso fra Indonesien.

Send eller anbefal link

 

Nyheder på /MinSport

Klubber, forbund og atleter skriver nyheder direkte på dr.dk/minsport

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Øvrig sport > Badminton

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.