AaB - nu også som basketballklub

AaB udvider sportsforretningen. Den nordjyske klub vil ud over fodbold, ishockey og håndbold i fremtiden også omfatte en basketball-afdeling. AaB og Aalborg Basketball Klub har indledt et formaliseret samarbejde med virkning fra den 1. juli.

Det betyder, at basketholdet i mændenes liga i fremtiden vil spille under navnet AaB Basketball.

- Aalborg Basketball Klub kan tilbyde en masse frivillig arbejdskraft, hvilket er værd at anerkende. Derudover vil AaB-brandet nu også sprede sig til én af de mindre idrætsgrene, og både i Nordjylland og i hele Danmark vil AaB Basketball sammen med AaB Fodbold, AaB Håndbold og AaB Ishockey fremstå som en endog meget stærk enhed, siger AaB's bestyrelsesformand, Per Søndergaard.

Formanden regner med, at basketafdelingen skal tilføres to-tre nye spillere og derefter hurtigt vil kunne blande sig i toppen af ligaen. Aalborg Basketball Klub sluttede i sidste sæson på niendepladsen i tabellen.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Sporten med dig

    Få dagligt nyt fra DR Sporten.

    Vis alle nyhedsbreve