preload loader
Ronaldinho føler sig værdsat - ikke bare af holdkammeraterne men også af AC Milans fans.

Ronaldinho føler sig værdsat - ikke bare af holdkammeraterne men også af AC Milans fans.

Foto: Giuseppe Cacace © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Ronaldinho føler sig elsket efter hattrick

18. jan. 2010 09.48 Tennis

Efter en yderst sløj åbningssæson for AC Milan ser brasilianeren Ronaldinho i sin anden sæson i den italienske klub endelig ud til at have fundet den målnæse frem, som tidligere gjorde ham til en af verdens bedste spillere.

I søndagens 4-0-sejr til AC Milan hjemme over Siena scorede Ronaldinho et hattrick, og nu føler han sig godt tilpas i Milano.

- Nu føler jeg mig elsket og respekteret. Kærligheden fra vores fans er det, som motiverer mig, når jeg løber ind på banen, siger 29-årige Ronaldinho, der i sommeren 2008 skiftede til AC Milan fra FC Barcelona.

Med sejren er Milano-klubben blot seks point efter fører- og mesterholdet Inter, som endda har spillet en kamp mere end Ronaldinho og co. Det er en smule overraskende, men nu tror Ronaldinho på, at AC Milans sæson kan blive rigtig stor.

- Inter er et af de bedste hold i verden, og de har en af verdens bedste trænere i José Mourinho, så vi har den største respekt for dem. Vi ved godt, at vi skal kæmpe hårdt for titlen, men med det nuværende Milan-hold kan vi vinde alle tre turneringer i år, siger brasilianeren med henvisning til Serie A, Champions League og den italienske pokalturnering.

Med sine tre mål i weekenden er Ronaldinho oppe på ni ligamål i denne sæson. 


 

Send eller anbefal link

 

Storklubber: AGK kan vinde Champions League

11. feb. 2012 10:10Håndbold

Udenlandske storklubber sætter ikke grænser for, hvad det københavnske storhold kan opnå i Champions League. Se AG København - Partizan Beograd på DR1 søndag kl. 16:50.

 

Zambia vil vinde guldet for de afdøde

11. feb. 2012 13:25Int. fodbold

Undertippede Zambia henter inspiration i mindet om de landsholdsspillere, der døde i et flystyrt i 1993.

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Øvrig sport > Tennis

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.