preload loader
Justine Henin i aktion under Australian Open, hvor hun nu er klar til finalen.

Justine Henin i aktion under Australian Open, hvor hun nu er klar til finalen.

Foto: Paul Crock © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Storspillende Henin langt fra topformen

28. jan. 2010 16.08 Tennis

Der er noget med tidligere belgiske verdensettere i tennis, en lang pause væk fra sporten og flotte comebacks i grand slam-turneringer.

Kim Clijsters vendte i 2009 efter to års pause tilbage til sporten og vandt US Open i sin blot tredje turnering efter comebacket, og i årets Australian Open er Justine Henin tæt på at gentage en lignende bedrift.

For når Henin møder Serena Williams i lørdagens finale, kan belgieren prale af, at hun allerede er blandt verdens bedste spillere igen, selvom Australian Open kun er hendes anden turnering efter halvandet års pause.

- Det er ikke noget, man kan forvente at gøre, og jeg føler faktisk, at jeg har mange ting, der stadig skal forbedres i mit spil, siger 27-årige Henin, som er noteret for i alt syv grand slam-titler.

Lader sig ikke skræmme
En noget skræmmende udmelding for Henins konkurrenter på WTA Touren. Men Serena Williams lader sig som verdensetter og forsvarende mester ikke skræmme af Henins imponerende form.

- Jeg er glad for, at Justine er tilbage. Det er godt for sporten at have en så talentfuld spiller blandt os igen, og hun tvinger altid det bedste ud af mig, så det ser jeg frem til, siger Williams, der fører 7-6 i indbyrdes opgør mod Henin.

Med 11 grand slam-titler plejer den største fokus ofte at være på Serena Williams selv, men ikke denne gang. Størstedelen af tilskuerne i Melbourne håber på endnu et belgisk tenniseventyr.

Imponeret over Clijsters
Men selvom Henin skulle vinde over Serena Williams, så vurderer Henin, at Clijsters' comeback var flottere.

- Kim fik et barn og vendte tilbage til aller højeste niveau. Det er jeg ret sikker på, at jeg ikke ville kunne gøre. Det er modigt at rejse rundt med et barn, så man skal være mor og tennisspiller på samme tid. Det kan ikke være nemt, forklarer Henin, der som verdensetter valgte at stoppe, fordi hun var træt af sporten.

Mens Clijsters skulle bruge tre turneringer og 14 kampe på at vinde en grand slam-turnering efter sit comeback, så kan Henin gøre det på to turneringer og 12 kampe.


 

Send eller anbefal link

 

Liverpool-katten hitter på nettet

7. feb. 2012 11:11

En hidtil ukendt kat fra Liverpool-egnen er blevet lidt af en kändis på internettet, efter den løb på banen under en Premier League-kamp i aftes.

 

Prisregn over Djokovic, McIlroy og co.

7. feb. 2012 09:31

Der var hæder til Novak Djokovic, Barcelona, Sir Bobby Charlton og Caroline Wozniackis kæreste Rory McIlroy ved et awardshow i London.

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Øvrig sport > Tennis

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.