Federer til tops i Melbourne
31. jan. 2010 11.56 Tennis
Opdat.: 31. jan. 2010 12.34Schweiziske Roger Federer hentede søndag karrierens 16. Grand Slam-titel, da han i finalen i Australian Open slog britiske Andy Murray i tre sæt.
De to første sæt blev vundet af Federer i vanlig sikker stil med 6-3 og 6-4. I tredje sæt formåede femte-seedede Murray i højere grad at presse schweizeren, der måtte langt ud i tie-break, inden sejren var i hus.
13-11 endte tie-break’en, der undervejs bød på yderst underholdende dueller og hele fem sætbolde til Andy Murray. Han missede dem alle, og må nøjes med at glæde sig over, at han var med til at give publikum i Melbourne en god oplevelse.
Med finalenederlaget til Andy Murray må britiske tennisfans erkende, at den seneste Grand Slam-sejr til en bristisk herrespiller kom i 1936, da Fred Perry vandt US Open.