preload loader
Caroline Wozniacki Indian Wells 2010 kvartfinale

Caroline Wozniacki kan juble over semifinalepladsen.

Foto: Kevin Lamarque © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Wozniacki i semifinalen i Indian Wells

18. mar. 2010 07.02 Tennis

Caroline Wozniacki er for første gang i semifinalen i WTA-turneringen i Indian Wells i Californien.

Torsdag morgen, dansk tid, vandt den andenseedede dansker i kvartfinalen over den 18.-seedede kineser Zheng Jie med 6-4, 4-6, 6-1.

Det så ellers ud, som om Wozniacki kunne nøjes med to sæt, da hun brød kineserens serv til en føring på 4-3 i andet sæt, mens så snuppede Jie tre partier på stribe.

Til gengæld var der ingen slinger i valsen i tredje sæt.

For Caroline Wozniacki var det også en kærkommen revanche, eftersom Zheng Jie, der nåede helt til semifinalen i årets Australian Open, havde vundet deres to hidtidige indbyrdes opgør.

Sidste år nåede Wozniacki til kvartfinalen i Indian Wells, hvor hun blev slået ud af den senere turneringsvinder Vera Zvonareva fra Rusland.

I semifinalen venter Agnieszka Radwanska fra Polen, der i sin kvartfinalen vandt over den 4.-seedede russer Elena Dementieva med 6-4, 6-3.  

 

Send eller anbefal link

 

Klavs Bruun på tavlen i comeback

9. feb. 2012 11:50Liga mænd

Klavs Bruun Jørgensen smed den normale "trænerdragt" og trak i spillertøjet igen. Det blev til en enkelt scoring i Nordsjællands kamp mod Mors/Thy.

 

Liverpool-katten hitter på nettet

7. feb. 2012 11:11

En hidtil ukendt kat fra Liverpool-egnen er blevet lidt af en kändis på internettet, efter den løb på banen under en Premier League-kamp i aftes.

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Øvrig sport > Tennis

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.