preload loader
Caroline Wozniacki

Caroline Wozniacki morede sig i Tivoli, inden der blev trukket lod til næste uges turnering.

Foto: Jens Astrup

 

Skrevet af: 

 

Wozniacki møder kroat i første runde

31. jul. 2010 21.34 Tennis

Det var lørdag aften lodtrækning til WTA-turneringen e-Boks Sony Ericsson Open. Caroline Wozniacki fik en overkommelig modstander i første runde, hvor Petra Martic fra Kroatien venter, når den danske tennisspiller tirsdag aften spiller sin første singlekamp i WTA-turneringen, som afvikles i Farum.

Caroline Wozniacki var tilfreds med lodtrækningen, som verdens nummer fire selv overværede inde i Tivoli i København.

- Hun server godt, men jeg tror på mig selv, og tror på, at jeg kan slå hende, siger Caroline Wozniacki.

Petra Martic, som er nummer 86 i verden, har dårlige minder fra det seneste og hidtil eneste indbyrdes opgør med Caroline Wozniacki. Under sidste års US Open vandt Wozniacki klart 6-1, 6-0 over kroaten på vejen til finalen i den amerikanske grand slam-turnering.

Danskeren håber at klare skærene i første runde, hvor der altid er premierenerver.

- Man vil gerne føle, at man rammer den godt, og vil selvfølgelig gerne videre fra første runde, for den er svær - det er dér, der er nerver på, siger Caroline Wozniacki.

Hovedfeltets anden dansker og Wozniackis doublemakker i turneringen, Malou Ejdesgaard, skal i første runde møde Tatjana Malek fra Tyskland, rangeret som nummer 125 i verden. Malou Ejdesgaard er selv nummer 789 i verden

Send eller anbefal link

 

Klumme: Den skøre italiener!

10. feb. 2012 10:13Klumme

Der er - næsten - ikke et ord om Capello og Redknapp i fredagens klumme om engelsk fodbold. I stedet kan du læse en masse om Paolo Di Canio.

 

Video: Verdens største bokser er dansk

9. feb. 2012 21:26

Fredag præsenteres Morten Poulsen som professionel bokser. Med sine 219 cm. er han verdens største.

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Øvrig sport > Tennis

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.