preload loader
Caroline Wozniacki

Caroline Wozniacki fik endnu en let kamp i New York.

Foto: KEVIN LAMARQUE © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Wozniacki tromler videre

04. sep. 2010 20.21 Tennis

Caroline Wozniacki er klar til ottendedelsfinalen i US Open efter en sikker sejr på 6-1, 6-0 over Yung-Jan Chan fra Taiwan.

Sejren var overbevisende, men indimellem måtte den topseedede dansker dog kæmpe hårdt for pointene i nogle mega-lange dueller. Der var hård vind på banen i Flushing Meadow i New York, og spillerne havde tydeligvis problemer med at styre bolden. Men her gav rutinen sig udslag, da Wozniacki efterhånden fik styr på den disciplin.

Chan ligger bare nummer 77 i verden, og selv om hun var sejlivet og fik sendt mange bolde retur fra baglinjen, så var Wozniacki klasser over på de afgørende bolde. Især i andet sæt fik Wozniacki for alvor sat sin modstander på plads.

Nu bliver det alvor for Wozniacki, der indtil videre har haft let spil og kun afgivet tre partier i jagten på sin første Grand Slam. I næste runde venter russiske Maria Sjarapova, der er seedet 15. Hun fejede også al modstand til side, da hun vandt 6-0, 6-0 over amerikaneren Beatrice Capra.

Send eller anbefal link

 

Liverpool-katten hitter på nettet

7. feb. 2012 11:11

En hidtil ukendt kat fra Liverpool-egnen er blevet lidt af en kändis på internettet, efter den løb på banen under en Premier League-kamp i aftes.

 

Prisregn over Djokovic, McIlroy og co.

7. feb. 2012 09:31

Der var hæder til Novak Djokovic, Barcelona, Sir Bobby Charlton og Caroline Wozniackis kæreste Rory McIlroy ved et awardshow i London.

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Øvrig sport > Tennis

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.