preload loader
Caroline Wozniacki

Caroline Wozniacki bevæger sig bedre på banen, mener hendes træner.

Foto: DON EMMERT © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Wozniacki er bedre end nogensinde

04. sep. 2010 21.29 Tennis

Tomme nachos-bakker, slikpapir og selv en parasol fra den mobile isbod på tilskuerpladserne fløj gennem luften, da Caroline Wozniacki på en vindblæst lørdag eftermiddag spillede sig sikkert videre til ottendedelsfinalen ved US Open. Netop danskerens omstillingsevner imponerer hendes træner, Sven Groeneveld:

- Det var svære vilkår at spille under i dag, men hun fastholder et meget højt koncentrationsniveau og evne til at tilpasse sig, siger Groeneveld.

- Forholdene skifter hele tiden. Tidligere på ugen havde vi meget varme, det klarede hun rigtig flot. I dag var der stærk vind, det klarer hun også, siger Groeneveld efter Wozniackis 6-1, 6-0-sejr over Taiwans Yung-Jan Chan.

Efter tre kampe ved US Open har Wozniacki kun tabt tre partier. Groeneveld tillægger det især danskerens nye kropsholdning og bevægelser.

- Tidligere bøjede hun sig meget forover, når hun returnerede serv. Prøv at bevæge dig hurtigt med overkroppen foroverbøjet. Det er meget svært. Nu står hun mere oprejst, og det har gjort hendes bevægelser bedre, siger Groeneveld, der også ser fremskridt i danskerens evne til at komme tilbage fra en presset position i hjørnerne af banen.

- Hun timer sine slag bedre, så der kommer mere rotation i kroppen. Det er ofte den rotation, der sender dig ud af hjørnerne. Hvis du kun slår med armene, skal benene arbejde meget hårdere. Så ja, hendes bevægelser har forbedret sig meget, siger han.

Send eller anbefal link

Læs også

 

DIN MENING: Hvad synes du om Contador-dommen?

6. feb. 2012 13:05Contador-sagen

Bjarne Riis kan ikke bruge sin stjernerytter før i august måned, efter at Alberto Contador i dag blev idømt en to-årig karantæne. Kom med din reaktion på dommen

 

Klumme: Viktor var den virkelige vinder

6. feb. 2012 11:15

18-årige Viktor Axelsens præstationer i DM-finalen cementerede volumen af hans unikke talent. Det sker overraskende tidligt, mener DR Sportens Henrik Fallesen.

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Øvrig sport > Tennis

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.