Federer fejede vinden til side
09. sep. 2010 06.57 TennisRoger Federer sendte Robin Söderling ud af US Open og sikrede sig dermed en plads i semifinalen i New York. Andenseedede Federer, der jagter sin Grand Slam nummer 17, sejrede med 6-4, 6-4, 7-5 over den femteseedede svensker.
Trods den barske vind over banen, så havde schweizeren helt styr på sin modstander.
- Jeg har øvet min serv hele min karriere. Hvis ikke jeg kunne serve i vinden, så havde jeg et problem. Du kan vække mig klokken to eller fire om natten, og jeg kunne serve, lød det fra Roger Federer, der imponerede med hele 18 esser mod svenskerens to.
Federer har nu vundet 45 ud af sine seneste 46 kampe på Flushing Meadows - kun sidste år gik det galt i finalen mod Juan Martin del Potro.
I semifinalen venter serberen Novak Djokovic, der er seedet tre.